Salgs- og leveringsbetingelser for HOLMRIS B8 A/S 1. Omfang og varighed 1.1 Disse salgs- og leveringsbetingelser er gældende for alle tilbud, ordrer, leverancer samt betalinger, hvor HOLMRIS B8 A/S (“HB8”) er leverandør eller underleverandør, med mindre disse er fraveget ved udtrykkelig skriftlig aftale (eg. på ordrebekræftelse) 1.2 Køberens angivelse af særlige eller generelle vilkår i udbudsmateriale, bestilling, ordre, betingelser for indkøb og lignende anses kun for aftalt, såfremt der er indgået udtrykkelig aftale herom, jf. punkt 1.1. 1.3 Salgs- og leveringsbetingelserne finder anvendelse med virkning fra 1. januar 2020 og er gældende indtil andet meddeles af HB8. 2. Tilbud 2.1 Ethvert tilbud afgives med forbehold for fejl, mangler og andre uoverensstemmelser, herunder fejlskrift, mellemsalg, samt materialer til produktion. 2.2 Tilbud er bindende for HB8 i 30 dage regnet fra dateringen af tilbuddet, medmindre anden frist udtrykkeligt fremgår af tilbuddet. 2.3 De oplyste leveringstider i tilbuddet er alene vejledende, idet HB8 forbeholder sig retten til at ændre leveringstidspunkt i den endelige ordrebekræftelse. 3. Ordrebestilling/Ordrebekræftelse 3.1 Der foreligger først en for HB8 bindende aftale, når Køber har modtaget en skriftlig ordrebekræftelse fra HB8, bortset fra tilfælde af Købers accept af tilbud afgivet af HB8 inden for acceptfristen, jf. punkt 2.2 3.2 Ordrebekræftelsen anses sammen med disse salgs- og leveringsbetingelser for det gældende grundlag for enhver samhandel mellem HB8 og Køberen. 3.3 Ordrebekræftelsen skal altid kontrolleres af Køber umiddelbart efter modtagelsen. Eventuelle indsigelser mod ordrebekræftelsens indhold skal skriftligt meddeles HB8 senest 3 arbejdsdage efter ordrebekræftelsens dato, idet Køber i modsat fald anses for bundet af ordren i overensstemmelse med ordrebekræftelsen. 3.4 Eventuel annullering eller ændring af ordrer kan kun ske ved køb af HB8’s standard produkter, og med HB8s skriftlige accept i hvert enkelt tilfælde, og mod samtidig betaling af (i) et gebyr på 25 % af den ordrebekræftede salgspris samt eventuelt (ii) alle HB8s påløbne omkostninger vedrørende ordren. 3.5 HB8 forbeholder sig ret til at afvise ordrer, indtil Købers eventuelle forfaldne tilgodehavende er betalt til HB8. 4. Serviceydelser 4.1 Indretningsrådgivning og udarbejdelse af indretningsforslag m.m. faktureres med gældende timesats 850,- DKK pr. anvendt arkitekttime, med mindre andet er skriftligt aftalt. 1
Download PDF file